HVAD ER HD?
HD er en lidelse, hvor hofteskålen og lårbenshovedet ikke passer helt sammen. Der er tale om en unormal udvikling af hofteleddets knogler, som medfører varierende løshed i leddet. De fleste hunde med HD udvikler gigt og dermed i værste fald invaliderende smerter. Hunde fødes ikke med HD, men løshed i leddene kan ses allerede i 2-4 måneds alderen. Den unormale bevægelighed i leddet fører nemt til overbelastning og med tiden opstår der forandringer i knoglevævet. Disse forandringer kan ses på et røntgenbillede, som bruges til at placere hunden i en af de 5 HD klasser (A-E), hvor A er
bedst, og E er dårligst.
HD er både arveligt og miljø betinget. Heritabiliteten (arveligheden) af HD er mellem 0,2 og 0,4 og arvegangen er “polygenetisk”, d.v.s. at flere forskellige gener afgør, hvorvidt en hund er disponeret for at udvikle lidelsen. Hvis hunden er arveligt disponeret, har den stor risiko for at udvikle HD, især hvis den udsættes for negative miljøpåvirkninger som forkert fodring, overdreven motion eller hurtig vækst.
Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen
Et Norsk PhD forskningsprojekt baseret på 4 store racer, har vist af noget af det der betyder allermest er moderat motion (og dermed opbygning af kondition og styrke) som hvalp og at man undgår trapper indtil 3 måneders alderen.
Hvalpe, som blev født om foråret eller sommeren, havde en reduceret risiko for at få HD. Det samme gjalt for hvalpe, der levede deres første uger hos opdrættere, som boede på en gård eller mindre landbrug. Adgang til daglig motion op til tre-måneders-alderen reducerede risikoen for at få HD, mens daglig brug af trapper i samme tidsperiode øgede risikoen.
»Samlet set ser det altså ud til, at daglig motion ude i moderat ujævnt terræn frem til tre måneders alderen er gunstigt med tanke på forebyggelse af HD,« siger Randi I. Kronveit.
Fakta
Randi I. Krontveit forsvarede 13. marts 2012 sin ph.d. ved Norges veterinærhøgskole med afhandlingen ”Canine hip dysplasia in a prospective cohort study – Incidence, risk factors, and long-term effects in four large breeds”.