OCD er en forstyrrelse i den vækstproces, hvorved brusk omdannes til knoglevæv. Når denne omdannelse forstyrres i et led, bliver brusken først fortykket, hvorefter den løsner sig fra det underliggende knoglevæv.
Der dannes en bruskflig, som senere kan blive til en fritflydende “ledmus”. Både “ledmusen” og bruskfligen vil irritere og give smerter i leddet, og hunden vil halte. I nogle tilfælde udvikles slidgigt som følge af irritationen i leddet. Osteochondritis kan ramme alle kroppens led og vækstzoner, men ses oftest i skulder- og albueled.
OCD er ligesom HD og AD en multifaktoriel arvelig lidelse, hvor en hunds arvelige disposition sammen med de eventuelle negative miljøbelastninger, som den udsættes for, er afgørende for, om den udvikler sygdommen. OCD registreres som, Fri eller Påvist.
Det er næsten umuligt at finde ud af, hvorfor nogle hunde får OCD og andre ikke får det. En hvalp, som vokser for hurtigt og motionerer hårdt, løber dog en større risiko for at blive ramt. Det betyder ikke at en hvalp/unghund skal holdes i ro under opvæksten, tværtimod er det nødvendigt at hunden bevæger sig, idet pumpemekanismen i knoglerne gør, at der tilføres næringsstoffer til brusken, så den holdes frisk. Det er overanstrengelse, der skal undgås.
Røntgenundersøgelse og registrering af OCD resultater, foregår i Tyskland på frivillig basis. Det bliver dog mere almindeligt at se at avlsdyrene bliver undersøgt.