Skjoldbruskkirtelkræft

 Avlsudvalget informerer:

Seneste nyt om Skjoldbruskkirtelkræft i Hollandske Tysk Langhår.

I 2021 blev den nye gentest for Skjoldbruskkirtelkræft en realitet og er nu tilgængelig på den hollandske klubs webshop. Man fraråder avl med hunde med påvist Skjoldbruskkirtelkræft og bærer med bærer.

22/12 2016.     Der er gennem længere tid via forskellige projekter og private bidrag i Holland, samlet penge ind til et Forskningsprojekt/Undersøgelse af arvelig Skjoldbruskkirtelkræft hos Hollandske og Belgiske Tysk Langhår. Donationerne har gjort det muligt at påbegynde projektet i 2017.

Der er i Holland iværksat en undersøgelse af Skjoldbruskkirtelkræft hos Tysk Langhår, lederen af undersøgelsen er Johan de Vos. En oversat Rapport om sagen ligger på Langhårsklubbens hjemmeside under, Avlsudvalget informerer.  

Problemet er stigende og breder sig som ringe i vandet. Det nyeste er at man nu kæder andre sygdomme, som Lymfekræft og Grøn stær sammen med Skjoldbruskkirtelkræft, og mistænker en bestemt fejl i et gen for at være skyld i sygdommenes opståen.
For at få overblik over situationen, og fordi man ikke må offentliggøre hvilke slægtslinjer sygdommen spredes fra, er der udsendt spørgeskemaer til Hollandske ejere af Tysk Langhår og skemaerne er også offentliggjort på Facebook og den Hollandske hjemmeside.
Man håber herved at få opsporet de syge hunde og deres kuld søskende, og få mulighed for at få blodprøver og andre informationer som kan hjælpe forskningen. Langhårsklubben har fået en henvendelse fra Holland. Undersøgelsesleder Johan de Vos er meget interesseret i de evt. oplysninger Danmark kan bidrage med, da vi har hunde af samme Hollandske linjer.

Okt. 2015: Der er afholdt et nyt møde i SKK sagen hvor det blev fastslået at det drejer sig om en genetisk sygdom med udspring i Hollandske hunde og at andre sygdomme er knyttet til samme genetiske problem. Navnene på de berørte linjer er stadig ikke offentliggjort, men avlsudvalget er bekendt med nogle af dem. Der er nu 3 nye tilfælde af SKK, ud over de 69 tidligere.

Der er taget kontakt til den danske hundeejer hvis hund døde af kræft, og vedkommende gav tilladelse til at kontakte deres dyrlæge hos deres dyrlæge og få dem til at videresende de informationer og data de havde til Holland. Symptomer hos den danske hund: Tab af underuld, hårtab og hudløshed rundt om øjnene, til sidst besvær med at hoppe op i bilen (peb). Den blev tjekket hos dyrlægen hvert år, og man bemærkede ca. 1-2 år før død at den tabte underulden.

Der arbejdes i Holland på at samle penge sammen til at udvikle en DNA test. Dedikerede opdrættere laver kalendere og hundeliner og giver overskuddet til forskningen, de har sammen med andre p.t. samlet 1600 euro ind.

Avlsudvalget

Opfølgende oplysninger ang. Skjoldbruskkirtelkræft

Som nævnt ved generalforsamlingen i februar 2015, under bestyrelsens beretning for 2014, ville vi vende tilbage med oplysninger når der var nyt at fortælle om sagen vedr. arveligt betinget skjoldbruskkirtelkræft i hollandske og belgiske Tysk Langhår.

Nedenstående indlæg ligger på den Hollandske Langhårsklubs hjemmeside og Facebook side og vi har fået oversat indlægget til dansk af personer med grundigt kendskab til det hollandske sprog og hundeavl.
Som det fremgår af indlægget, kan man pga. den hollandske lov om beskyttelse af privatlivets fred, ikke offentliggøre i hvilke linjer sygdommen eksisterer, hvorfor Langhårsklubben må advare mod import og avl med hollandske og belgiske langhår generelt.
Vi håber på sigt at få oplysninger fra Holland om hvilke linjer der er bærer af denne sygdom, og beder indtil da vores medlemmer om at sikre sundheden i vores race, ved at undgå avl og import af Tysk Langhår fra Holland og Belgien.

Langhårsklubbens bestyrelse har henvendt sig til DKK’s sundhedsudvalg, for at samarbejde med dem om sagen og den vil blive behandlet på det næste møde i udvalget.

Avlsudvalget.

Situationen omkring Skjoldbruskkirtelkræft (SKK) hos Tysk Langhår (TL)   Hollandsk Rapport

Der har 7. Maj 2015 været en høring med tre medlemmer af bestyrelsen i NVL (Nederlandse Vereniging Langhaar, den Hollandske Langhårsklub), Anne Marie Blaaubooer, Frans Beck og Herman Broekhuis, to medlemmer fra FBC (Fok Begeleidings Commissie, Avlskommisionen) Karin Albers og Jos Kuegel, et medlem fra Forskergruppen SKK (Skjoldbruskkirtelkræft hos Tysk Langhår), Johan de Vos Dyrlæge/Onkologist (læren om tumorer) og forskningsleder, et medlem fra Universitetet i Wageningen der beskæftiger sig med Avl og Genetik og to medlemmer fra Universitetet i Utrecht, en dyrlæge med speciale i Endokrinologi (læren om hormonelt betingede sygdomme) og en dyrlæge med speciale i Patologi (læren om sygdomme og deres opståen)/ Histologi (læren om vævenes opbygning).

For fire år siden blev det af Johan de Vos konstateret, at der blandt TL forekom relativ mange tilfælde af SKK. Der forekom forskellige kuld hvori flere hunde udviklede SKK, hvorved man fik den mistanke at det kunne dreje sig om en arvelig form.
Forskningsprojektet blev startet i samarbejde med Universitetet i Wageningen, og i oktober 2012 var der et møde mellem formanden for den Hollandske Langhårsklub NVL og dyrlægerne i FBC, Johan de Vos, en medarbejder fra Universitetet i Wageningen og dyrlægerne i Endokrinologi. Man havde brug for blodprøver fra syge individer og fra Langhår som kunne tjene som kontrolgruppe (således ikke syge), for at se om man kunne finde en genetisk forskel mellem syge individer og kontroldyr. Som kontrolgruppe blev valgt TL på 13 år eller derover uden SKK.

Der er ifølge undersøgelsen fra Johan de Vos, 69 TL med påvist SKK, herunder 9 kuld hvori der findes flere syge individer (op til 75%), fra forskellige opdrættere. Men ikke alle kuld med syge individer er kontrolleret, derfor er et samarbejde med opdrætterne nødvendigt. Der er indsamlet blodprøver fra 51 syge individer og der er lagret 32 biopsier til forskning, plus 43 blodprøver fra kuldsøskende til syge individer og 60 fra kontrolgruppen.

Den alder hvor SKK bliver opdaget hos TL, varierer mellem 4 – 13 år, med en gennemsnitsalder på 8 år.
Tumorer i Skjoldbruskkirtlen kan forekomme på den ene side, begge sider, eller først den ene side og senere den anden. Forudsat at tumoren opdages i tide, kan den fjernes ved operation. Hvis Skjoldbruskkirtelen fjernes i begge sider må hunden have medicin resten af livet, men har derefter mulighed for at have en god livskvalitet. Ubehandlet dør hunden for det meste inden for 1-2 år.

Den genetiske undersøgelse har fundet et område hvor der ses forandringer hos syge individer, som ikke fandtes hos kontroldyrene. Det drejer sig om flere små områder og der er fundet flere variationer. Det kunne dreje sig om”regulator-gener” (gener som slår andre gener til og fra) eller om “forvildede” tumorsuppressor-gener (som normalt dæmper væksten af kræftsvulster).
De fleste syge individer er i familie med hinanden. I Belgien findes også TL med SKK, de kommer af samme linjer som de syge individer i Holland. Om der findes TL i Tyskland med SKK, vides ikke. Man er bekendt med en hund med SKK som er 3/4 Tysk og 1/4 Hollandsk.

Hvordan SKK nedarves står endnu ikke klart, men fordi der er flere hunde fra samme kuld med SKK og fordi populationen er så tæt beslægtet, kan det konkluderes at det hovedsageligt drejer sig om en arvelig form for SKK. På grund af lovgivningen om privatlivets fred, kan navnene på de syge individer i forskningsgruppen ikke offentliggøres i NVL, ejere bør selv oplyse det til klubben. NVL ønsker at udarbejde en oversigt over alle TL med SKK, og opfordrer folk som har en TL med SKK til at give oplysningerne videre til klubben.

Desuden vil klubben forsøge at komme til bunds i kendskabet af navnene på disse hunde, ved i løbet af December måned, at bede ejerne af TL om at udfylde et spørgeskema med sundhedsoplysninger. Derfor kommer NVL med en kraftig opfordring til opdrætterne om aktivt at hjælpe med at opspore kuldsøskende til syge individer.

Finansieringen af den yderligere forskning i Wageningen er gået i stå, der er ikke flere midler. I dette øjeblik kan der ikke gives en garanti for at der bliver udviklet en DNA test, da det er en kompliceret og langsommelig proces. Aftalen er at forskergruppen laver en opfølgningsplan og søger om yderligere finansiering.
På baggrund af dette, mødtes bestyrelsen D. 24 maj, hvor der fremkom en række forslag til finansiering. 1. Juni var der en drøftelse mellem en delegation fra bestyrelsen (Frans og Anne Marie) og et antal medlemmer fra FBC (Jos og Karin), hvor bestyrelsens synspunkter blev fremlagt..
Der er nu endeligt i samråd, forhandlet principielle aftaler/forslag.

Hvad nu?

Aftaler/forslag fra forskergruppen:

• Forskergruppen foreslår en opfølgningsplan og søger om fornyet finansiering.
• Johan de Vos ønsker at indsamle flere blodprøver til yderligere forskning af: Syge individer hos TL og deres kuldsøskende/ avlsdyr/ men også Tysk opdrættede TL/ 5 Grosser Münsterländere, (da de har samme ophav som TL). Disse ville kunne tjene som kontroldyr.
• Johan de Vos er villig til at holde et foredrag for klubben. Han skal i samarbejde med Endokrinologerne fra Utrecht, skrive en artikel til det veterinære tidsskrift.
• Johan de Vos’ assistent Mariska de Ruijsscher, skriver en artikel i det Hollandske Klubblad om SKK hos TL.

Aftaler/forslag fra NVL:

• Man foreslår at yde bistand til indsamling af blodprøver og at opfordre medlemmerne hertil.
• Man overvejer et forslag om økonomisk støtte til forskningen og at motivere medlemmer og ikke medlemmer der ejer en Langhår med SKK, til at anmelde det til FBC.
• Man foreslår et avlsforbud for syge individer, og helst også for kuldsøskende og forsk. udkrydsninger.
• Kennelklubben (Raad Van Beheer) vil ikke anbefale opdrættere med kendte syge individer.
• Bestyrelsen overvejer måder til fundraising, og måder at finde søskende til syge individer ved hjælp af data i Zoo Easy (database). Beder opdrætterne samarbejde om at finde kuldsøskende til syge individer, og at sikre god information til medlemmerne.
• Man opfordrer Langhårsejere til en årlig dyrlægekontrol af deres hund/hunde, om der skulle være en hævelse i Skjoldbruskkirtelregionen. Bestyrelsen vil i den forbindelse i samråd med Johan de Vos, opsætte et informationsbrev til brug for Dyrlægerne, så SKK kan blive diagnosticeret og behandlet.
• Man overvejer at kræve at opdrætterne skal lade avlsdyr dyrlægeundersøge, før de kan indgå i avlen.
• Man vil arrangere et foredrag med Johan de Vos, i samarbejde med FBC, omkring SKK hos TL. Der udfærdiges et spørgeskema omkring sundhedsproblemer i racen TL, og resultatet heraf offentliggøres i Klubbladet dec. 2015.
• Der er tilladelse fra Kennelklubben til at både medlemmer og ikke-medlemmer, kan benytte data og oplysninger fra Databasen ZooEasy.
• Der er forslag om at Jos Kugel(FBC medlem) skal være til rådighed via mail for yderligere informationer, Karin Albers(FBC medlem) telefonisk.

14. Juni 2015