Hos visse hollandske linjer optræder en farvemutation som kan give gul pelsfarve, den er ikke anerkendt og derfor uønsket. Da der findes hollandske aner i nogle af de danske linjer, har danske opdrættere DNA testet deres avlsdyr så de sikrer sig at den gule pelsfarve ikke føres videre i avlen.
Hos Tysk Langhår er det Locus E (betegnelsen for en bestemt placering af et gen på et kromosom) der bestemmer om der produceres mørk pigment i pelsen, og dermed om hunden bliver brun, eller gul.
Er Locus E/E, har hunden mørk pigment og er ikke bærer af genet for gul pelsfarve. Er den e/e mangler hunden pigment og har gul pelsfarve. Er koden E/e, har hunden selv mørk pigment, men er bærer af genet for gul pelsfarve og der vil kunne komme gule hvalpe i et kuld hvis begge forældre er bærere. På billedet ses en Langhår med Locus e/e.
Af de testede Langhår med hollandske aner som er benyttet til avl i Langhårsklubben, har alle været Locus E/E, og altså ikke været bærere af genet for gul pels. Det er vigtigt at det forbliver sådan i fremtiden, hvorfor avl med hollandske hunde og deres efterkommere ikke tilrådes.
Der ses, omend sjældent i Danmark, hunde som har større hvide eller skimlede områder på hovedet og ørerne, og det er en alvorlig fejl.
Det stammer fra import og avl med hunde fra hollandske og belgiske linjer, hvor man år tilbage har krydset anden race ind, det være sig Setter eller Breton. Oprindeligt var det for at opnå større fart i Langhåren så man kunne konkurrere på markprøver på lige fod med Engelske hunde, uagtet at man herved spolerede hundens alsidighed, eksteriør og temperament.
I Holland ses hunde der er registrerede som Tysk Langhår med stambog, men har farve som en Engelsk Setter. Den hvide hund på billedet er fra 2011, så de dukker fortsat op i hollandsk avl.
Det gælder naturligvis her som med den gule pelsfarve, at man skal undgå avl med disse hunde så vi kan undgå at de fortsat dukker op i Dansk avl..