Hos Langhåren findes følgende farvevarianter:
- Ensfarvet brun
- Brun med hvide eller skimlede aftegninger (især på bryst og poter)
- Mørkskimlet med større eller mindre mørkebrune pletter. Brunt hoved – evt. med hvid blis i panden, på næseryggen eller med stjerne.
- Lysskimlet med større eller mindre mørkebrune pletter. Brunt hoved – evt. med hvid blis i panden, på næseryggen eller med stjerne.
- Forelskimmel med mange små brune plettet på hvid bund. Brunt hoved – evt. med hvid blis i panden, på næseryggen eller med stjerne.
- Brun-hvid, enten ren brun-hvid eller med ganske få små pletter (store brune partier med sadel eller ”mantel”). Brunt hoved – evt. med hvid blis i panden, på næseryggen eller med stjerne.
- I enkelte tilfælde optræder fawn aftegninger som en urgammel arv fra støverne.
Pelsfarven hos den enkelte hund bestemmes af generne. Begge forældre giver deres afkom én af flere mulige udgaver af hvert gen, en såkaldt allel.
Hvis de to alleler for pelsfarve fra begge forældre er ens, er afkommet homozygot (homo = ens). Er allelerne derimod forskellige er afkommet heterozygot (hetero = forskellig), og i det tilfælde er det den dominerende (brun) af allelerne der kommer til udtryk i afkommet, mens det recessive/vigende (skimlet, brun-hvid) skjules. Derfor kan en hund fremstå som brun, men være bærer af skimlede eller brun-hvide gener. Da den ofte vil have en hvid plet på bryst eller pote kaldes den for brun m/hvide aftegninger.
Farvevarianterne er ovenfor listet med den mest dominerende farve ensfarvet brun (homozygot) øverst, nederst er den mest recessive/vigende farve, brun-hvid. Ensfarvet brun dominerer over alle de andre farver.
Parrer man en ensfarvet brun (homozygot) Langhår med en skimlet, bliver hele kuldet brunt fordi den brune hund ikke bærer skimmel eller brun-hvide gener. Er den brune hund derimod brun m/hvide aftegninger (heterozygot), dvs. at den bærer skimmel eller brun-hvide gener, vil halvdelen af kuldet blive skimlede eller brun-hvide.
Er begge hunde brune m/hvide aftegninger (heterozygot), dvs. begge bærer skimmel eller brun-hvide gener, vil kuldet have 25% skimlede eller brun-hvide hvalpe. Omvendt kan to skimlede eller brun-hvide hunde aldrig få brunt afkom.
I et kuld med skimlede forældre, kan der forekomme brun-hvide hvalpe hvis forældrene bærer brun-hvide gener. Her gælder reglen at jo mørkere skimmelfarve jo mere dominant nedarves den, jo lysere skimmelfarve jo mere recessiv.
Den mest recessive farve er brun-hvid, dvs. at parrer man to brun-hvide Langhår vil afkommet alle blive brun-hvide.
Alle skimmelfarver, altså mørkskimmel, lysskimmel og forelskimmel, samt brun-hvide hvalpe, ser fra fødslen brun-hvide ud. Efter en tid bliver de mørkskimlede langsomt mørkere, og de lysskimlede får pletter.
Når hvalpene er tre dage gamle kan man se på poterne hvilken farve de får som voksne. De mørkskimlede har på dette tidspunkt mørke trædepuder, de lys, og forelskimlede har plettede trædepuder og de brun-hvide har ensfarvede lyserøde trædepuder evt. med små pletter på trædepudens kant.
Der findes i enkelte hollandske og belgiske linjer, hunde med ikke anerkendte farver. Langhårsklubben og dens opdrættere har taget skridt til at undgå at disse farver indgår i Dansk avl med Tysk Langhår.