Kreds Midtjyllands Familiedag 19. august 2017

Kreds Midtjyllands Familiedag 19. august 2017

Som altid var Familiedagen i kredsen både veltilrettelagt og velbesøgt, 26 voksne og 3 børn mødte op til fælles morgenkaffe, mange kom langvejs fra for at støtte op om arrangementet.
HP og Charlotte Lauridsen fra Brande, har alle de gode faciliteter både udenfor og indenfor, dem var de så venlige at stille til rådighed igen i år, mange tak for det!
Kredsbestyrelsen stod for planlægning af aktiviteter på dagen, og der var masser at gå i gang med.
Man kunne træne i de to søer, lave ræve og kaninslæb, apportering af forskelligt vildt, og gå en tur i marken alt efter hvad man havde lyst til.
Vejret var ganske flot, der kom et par hidsige byger og afløste solskinnet, men det passede med at vi skulle spise imens.
Der blev tændt op i grillene og lavet lækre bøffer som blev serveret med skønt tilbehør, og var der plads i maven også en pølse..
Efter maden var der konkurrence på paratviden om hunde, her kom de små grå på prøve!
Så kom det til den obligatoriske pølseapportering, i år med et twist! Pølserne var skiftet ud med rå hønseæg,
så var det bare at satse butikken for hvor langt ægget kunne lægges ud, for med nogenlunde sikkerhed at komme helt hjem.
Det var ikke så let endda! Så sluttede vi af med kaffe kage og rigtig god stemning, tak til alle for en dejlig dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Related Posts